Undgå tyveri med en sikringsmanual

Sikringsmanualen er et konkret værktøj til dig som medlemsvirksomhed, således at du kan sikre din egen virksomhed mod tyveri og dermed være med til at øge sikkerheden generelt i dit erhvervsområde. 

Manualen er målrettet transportvirksomheder, men kan bruges af alle til sikring af egen virksomhed.

Sikringsmanualen bliver løbende opdateret på baggrund af feedback og nye ideer, så hold øje med den nyeste version her på siden. Manulen kan anvendes af alle med kildeangivelse.

Download manualen

 

Tyveri af lastbiler, materiel, brændstof og indbrud med efterfølgende økonomisk tab, praktiske udfordringer og ærgrelser har været hverdagskost for flere medlemsvirksomheder i transportområdet i Padborg.

På opfordring fra jer som medlemmer har Erhvervenes Hus Aabenraa og ITD siden marts 2010 arbejdet med sikringsmanualen.

 

Individuel sikringsmanual til din virksomhed

Sikringsmanualen stiller skarpt på den nuværende sikring i din virksomhed, og kommer hele vejen rundt om sikkerheden lige fra hvem der er sikringsansvarlig, risikoområder og mærkning af værdigenstande.

Når du har downloadet manualen er der mulighed for at skrive direkte i teksten, så din virksomhed får udarbejdet sin egen personlige sikringsmanual. Er du i tvivl om, hvorledes du skal forholde dig til et emne, er der hjælp at hente i manualens vejledning.

Områder, der er vigtige af fokusere på er, at

  • udpege en sikringsansvarlig i din virksomhed
  • gøre opgaven som sikringsansvarlig til højstatusjob
  • sørge for, at den sikringsansvarlige formidler sikringsprocedurer til nye ansatte
  • det praktiske sikring placeres hos relevante medarbejdere (ikke nødvendigvis den sikringsansvarlige)

 Brug erhvervsnabohjælp

Det Kriminalpræventive Råd og Syd-og Sønderjyllands Politi har været med i samrådet under udviklingen af manualen. Sikringsmanualen er blot ét element i arbejdet med sikkerhed i Padborg området. Et andet element er erhvervsnabohjælp.

Hvis du som virksomhed i Padborg bruger manualen aktivt, tilbyder Det Kriminalpræventive Råd at opsætte internationale skilte med information om erhvervsnabohjælp som en præventiv indsats.

Vi håber desuden fokus på sikring af området skaber et bedre forebyggende samarbejde mellem alle virksomheder i kraft af erhvervsnabohjælp - særligt i nattetimerne.

Hvem bruger Sikringsmanualen?

Der er mange virksomheder der bruger sikringsmanualer. På Sikringskonferencen 2 i november 2011 fortalte tre virksomheder om deres erfaringer med Sikringsmanualen.

Du kan downloade en folder med deres beretninger her

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til sikringsmanualen er du velkommen til at kontakt Jan Hyldal Sørensen på tlf.: 7362 2028 eller på jhs(at)ehaa.dk